Stress lagde Tom Johansen ned i tre år. Kender du selv symptomerne?

Tom Johansens stresskollaps rammer hårdt, brutalt og uden varsel. Den rejsende eksportsælger sidder intetanende og snakker med nogle tyske kunder, da hans venstre arm bliver varm, mens en høj og ukendt summen indtager indersiden af hjerneskallen. En brændende fornemmelse i kroppen udvikler sig, så Tom Johansens tanker i panisk angst overbeviser ham om, at nu skal han dø. Det skal han ikke, men:

»Det liv, som du har levet indtil nu, kommer du aldrig til at opleve igen,« lyder dommen fra lægen, da Tom Johansen bliver hastet på skadestuen af sine velmenende tyske kunder.

»Kampen mod stressen varer tre år, inden 47-årige Tom Johansen kommer på fode igen.

Tom Johansen, gift og far til to børn, er blot en af mange danskere, der dagligt kæmper en næsten uoverkommelig kamp mod stressen på jobbet eller i privatlivet, ja ofte begge steder. Udviklingen får nu flere pensionsselskaber, der tilbyder sundhedsforsikringer, til at slå alarm, da de oplever en massiv stigning i kunder, der efterspørger hjælp til stress-skader. Pensionsselskabet PFA er ét af dem. Pensionsselskabet fik 1.743 anmeldelser om stress-skader i 2014, mens tallet var 2.489 i 2017. En stigning på mere end 40 pct.

Jeg var blevet så lydfølsom, at hvis jeg gik en tur i skoven eller ved stranden, kunne jeg blive stresset af bølgelyde og fuglefløjt. Mit indre lydfilter var helt væk.
Tom Johansen, stressramt eksportsælger
Del
Citat

Også hos landets fagforeninger melder man om et stigende stressniveau hos medlemmerne, hvor næsten 20 pct. lever en stresset tilværelse. Lignende resultat finder man i en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der hører under Beskæftigelsesministeriet. Her kunne man senest konkludere, at 16 pct. af den samlede danske arbejdsstyrke ofte eller konstant befandt sig i en form for stresstilstand.

Tom Johansen havde været sygemeldt i seks måneder, da han tog endnu et fald ned i angstens mørke forårsaget af stress. Hustruen havde fødselsdag, Tom Johansen var alene hjemme, og gæsterne var på vej.

»Da mine svigerforældre dukker op, ligger jeg i fosterstilling på badeværelset og bønfalder dem om at køre mig på Risskov Psykiatriske Hospital,« siger Tom Johansen i dag.

En dag kom Tom Johansens familie hjem og fandt ham i fosterstilling på badeværelset. Han bønfaldt dem om at blive indlagt på psykiatrisk hospital. Foto: Mathias Svold

SYMPTOMER
    Stress kan vise sig ved såvel fysiske, psykiske som adfærdsmæssige tegn.

  • Fysiske tegn på stress
    Hjertebanken
    Hovedpine
    Svedeture
    Indre uro
    Mavesmerter
    Appetitløshed
    Hyppige infektioner
    Forværring af kroniske sygdomme, f.eks. psoriasis og sukkersyge

  • Psykiske tegn på stress
    Ulyst
    Træthed
    Hukommelsesbesvær
    Koncentrationsbesvær
    Rastløshed
    Nedsat humør

  • Adfærdsmæssige tegn på stress
    Søvnproblemer
    Mangel på engagement
    Aggressivitet
    Irritabilitet
    Ubeslutsomhed
    Øget brug af stimulanser, f.eks. kaffe, cigaretter og alkohol
    Øget sygefravær

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Stressklinikken på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus

Lyden fra en buldrende maskine i nærområdet sendte ham ud over kanten endnu engang.

»Jeg var blevet så lydfølsom, at hvis jeg gik en tur i skoven eller ved stranden, kunne jeg blive stresset af bølgelyde og fuglefløjt. Mit indre lydfilter var helt væk. Det var vanvittigt, og maskinlarmen slog mig helt ud den dag,« siger han.

Tom Johansen endte dog ikke på den lukkede afdeling, men på kommunehospitalet. Her var beskeden klar:

Tag medicin og læg dig otte uger i sengen. Samtidig fik Tom Johansen at vide, at hans sensitivitetsfilter var fuldstændig ødelagt som følge af stresskollapset.

Skal chefen vide, at du har været stresset eller deprimeret?

»I bund og grund skyldes stressproblemerne, at vi har en øget forventning til os selv, mens samfundet har en øget forventning til, hvor effektive vi skal være,« fastslår speciallæge og stressforsker Bo Netterstrøm.

Han har forsket i arbejdsmedicin og stress siden 70’erne. Dengang var det rent pionerarbejde, da han afdækkede, hvorfor et stigende antal buschauffører og lokomotivførere blev ramt af blodpropper i hjertet i 1976. Bo Netterstrøm fandt nemlig ud af, at årsagen var stress, et ellers næsten ukendt fænomen i 1970’ernes Danmark.

Ny forskning: Skilsmisse, fyring og dødsfald kan medføre demens

Siden har forskeren været førstehåndsvidne til, hvordan vi danskere må bukke under for stressens ødelæggende natur langt oftere end tidligere.

»Læg mærke til, hvordan du sover om natten. Sover du dårligt skal du være opmærksom på, hvad der belaster dig. Det er faktisk den allerbedste måde at teste, om du er stresset,« siger stressforsker Bo Netterstrøm. Arkivfoto: Martin Lehmann


»Stress er blevet mere omfattende i dag, end da jeg startede med at forske i det. Der er kommet et langt højere produktivitetskrav i samfundet. Samtidig har et øget medieforbrug gennem de seneste 30 år også været med til at give os et nærmest uopnåeligt billede af, hvad vi skal få ud af livet,« konkluderer forskeren.

Men arbejdsmarkedet bærer dog stadig størstedelen af ansvaret for samfundets stresstilfælde, vurderer Bo Netterstrøm, der ser, at det ofte er de dygtige og ansvarsbevidste medarbejdere, der først knækker halsen, når effektivitetsræset sætter ind på jobbet.

Stressen kommer snigende

Netterstrøms beskrivelse passer på Tom Johansen, da han bestred sit arbejde som eksportsælger for en mindre tøjvirksomhed. Med en fortid som professionel idrætsudøver på det olympiske bobslædelandshold var et salgsresultat helt i top alfa og omega for den ambitiøse sælger. Samtidig skrantede virksomheden, hvor Tom Johansen var ansat, og næsten hver måned kunne han se endnu en kollega blive fyret.

»Jeg synes, at det er vildt, at jeg ikke opdagede, hvor stresset jeg var. Man vænner sig åbenbart til de symptomer, man bærer rundt på. Jeg vidste f.eks. godt, at jeg havde nakkesmerter, men det blev jo hurtig hverdag. Lige indtil jeg kollapsede,« siger han.

»Faktisk er Tom Johansens tilfælde langtfra unikt. De fleste mennesker, der går ned med stress, opdager nemlig ikke, at de er stressede, vurderer Bo Netterstrøm.

»Mange har bare kørt derudad uden at opdage, at tingene er blevet for meget for dem. Og stress er jo i sin sunde version et godartet fænomen, der hjælper os med at få tingene gjort. Det kan dermed være svært at vurdere, hvornår den er blevet usund,« siger forskeren.

Tom Johansen stresskollapsede på et forretningsmøde. Efterfølgende kunne han blive stresset af fuglefløjt og bølgesprøjt. Foto: Mathias Svold

Ambitioner skyld i stress

Efter kollaps nummer to rammer Tom Johansen bunden, og selvtilliden ryger med i faldet.

»Jeg begyndte at tvivle på mine evner som far for mine to børn og mine evner som ægtemand. Mine resurser var fuldstændig opbrugt,« siger Tom Johansen, der samtidig blev hyperfølsom over for selv den mindste konflikt, der kunne få ham til at bryde sammen og gemme sig.

Med små skridt begyndte han at kæmpe sig tilbage til en tålelig tilværelse. Angsten for endnu et kollaps sad længe i kroppen, men ved hjælp af medicin og en stresscoach kombineret med roligt havearbejde og en masse meditation på terrassen begyndte han så småt at finde balancen i livet igen.

»Det, jeg har været udsat for, kunne have knækket alle familier, men heldigvis har jeg haft en ekstrem stærk kone, da det virkelig stod slemt til,« siger Tom Johansen. I dag efter tre års kamp med stress har han skiftet jobbet som sælger ud med rollen som karrierecoach, der hjælper folk i arbejde.

»Jeg er ikke ude af stressen endnu. Jeg har lært at leve med den,« siger Tom Johansen.

SÅ MEGET KOSTER STRESS
  • Stress koster samfundet et sted mellem 2,3 mia. kr. og 14,7 mia. kr. om året, afhængig af opgørelsesmetoden.
  • Udgifterne omfatter indlæggelser, sygesikring, førtidspensionering og produktivitetstab.
  • Dårligt psykisk arbejdsmiljø, herunder stress, skønnes årligt at være skyld i 1 mio. fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæggelser og en halv mio. kontakter til praktiserende læge.

Kilde: Forsikring og Pension, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen

Børnefamilier er hårdt ramt

I det moderne Danmark kan stress skyldes mange ting, men Bo Netterstrøm ser, at problemer med stress især opstår hos børnefamilier.

»Ofte har både mand og kone store ambitioner, og de arbejder meget. Det prøver de at kombinere med et sundt familieliv, mens de har store forventninger til størrelsen på huset, eller hvilken bil de kører i. Og det skaber altså et ekstra stort pres,« siger Bo Netterstrøm, der derfor mener, at en stor del af den stress, folk bliver udsat for, egentlig kommer fra dem selv.

Tom Johansen er ikke i tvivl om, hvad der skyldtes hans kollaps.

»Det var mine ambitioner på jobbet,« siger han.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.